Ro, Bevidsthed og Fokus

Store forandringer kræver ofte små skridt. Evolvia tilbyder udviklingsforløb, som frigør energi og ressourcer i hverdagen, idet vi igangsætter små justeringer, som er overkommelige og kan betyde en verden til forskel.

At stirre forandringen lige i øjnene

Det er en gammel kending, at vi mennesker kan have vanskeligheder, når vi står overfor forandring – vi frygter hvad der mon kan ske med os, hvis vi bryder vores vante mønster. Dette er en fuldstændig naturlig reaktion: Det er en overlevelsesmekanisme, som sidder dybt i os. Vores hjerne består af mange forskellige dele, som arbejder sammen, for at vi fungerer optimalt. De opgaver, vi bruger den til, vil den effektivt øge vores evne til at udføre ved at ”bygge motorveje” mellem hjernens neuroner. Det ligger derfor lige til højrebenet, at vi kan føle det som om vi skal bygge en motorvej, når vi skal gøre tingene på en anden måde eller bryde en fasttømret vane.

Når der er forandringer – for eksempel på arbejdspladsen, kan vi ofte tabe pusten. Vi vil gerne fastholde vores vaner – ellers føler vi, at vi bliver rystet som mennesker. Men vi kan ikke undgå forandringen hvor end vi gerne ville. Så hvordan tilpasser vi os forandring? Hvad er det første skridt i den rigtige retning? Og måske endnu vigtigere: Hvilken retning er den rigtige for lige præcis dig?

Små skridt – eller tigerspring?

I stedet for at se forandring som noget stort – et langsigtet og storartet mål for virksomheden for eksempel, kan man i stedet tage lidt mindre skridt – et skridt ad gangen skaber forandring. Der er større tillid til mindre skridt, fordi vi er bedre til at justere og tilpasse os små skridt end det store tigerspring. Dette vil til gengæld give tillid til at forandringen ruller – selvom det ikke brager derudad. Det lille skridt udvikler sig i sidste ende til et tigerspring. Nogle gange kan man se en opgave som værende meget større – og farligere, end den behøver at være. En simpel ting som at rejse sig op for at gå ud og få sig en tår kaffe: Hvis man springer ud af stolen for at komme afsted så hurtigt som muligt, hopper hen over skraldespanden og styrter ud i gangen, kan det være, man overser væsentlige detaljer og udfordringer på vejen mod målet: Den friskbryggede kaffetår.

Har du let ved at tilpasse dig forandringen – alene eller i gruppe?

Nu er det ikke nødvendigvis dig selv alene, der står overfor forandringer. Ofte er det i en gruppe i virksomheden, der skal samarbejde om at nå det pågældende mål: Dette kan være højere vækst, skift til andre lokaler, mere salg til et nyt markedssegment og så videre. Inden man overhovedet når dertil, er der en del barrierer, man kan stå overfor – vi skal finde ud af: hvorfor skal vi gøre det her? Hvordan skal vi gøre det? Hvilke ressourcer har vi til rådighed? Hvilke kompetencer har gruppens medlemmer? Først efter at have taget de små skridt, der skal til, for at gruppen fungerer godt sammen, kan vi i fælleskab udføre noget genialt. Små skridt handler om forbindelse. ”Jeg er her” – ”jeg gør noget, der skaber en forandring” – så vil andre måske lægge mærke til det og naturligt få lysten til at være med uden at føle sig pressede til at gennemtvinge pågældende forandring.

Er du klar til at blive sparket ud af reden?

Somme tider kan man også have de bedste intentioner og have fundet topprofessionelle mennesker, og have alle de ting, man mener, der skal til for at kunne skabe et stort og fantastisk projekt op. Men energien risikerer at dø, når mange mennesker skal samarbejde for at leve op til virksomhedens vision. Og det er ærgerligt at tabe guld og gode idéer, blot fordi man ikke tog de små skridt, der skulle til for at optimere gruppedynamikken. Ligesom fugle, der smider ungerne ud af reden, når de mener, ungerne er klar, skal vi vurdere om vi er flyvefærdige som gruppe og individ.

Et udviklingsforløb eller workshop vil hjælpe dig som individ, jer som gruppe eller virksomhed til at finde frem til hvad der kan være jeres første – lille – skridt og hvordan du fungerer bedst som individ, gruppemedlem, leder eller andet – uden at glemme, at du er et menneske og ikke en maskine.

Se her hvad Evolvia tilbyder af udviklingsforløb her

Læs mere om Evolvias workshops og foredrag her

Eller kontakt Evolvia, så vi kan skræddersy et forløb, der passer til dit behov.